← Tilbage til butikken

Kvinde i badekar

89 x 120 cm  ·  2020

Solgt


Dette maleri forestiller en kvinde, der ligger i et badekar. Omringet af vand.. altså på gulvet. Hun ser ud til at være i bevægelse, men er hun på vej ud eller ned i badekaret?

Maleriet "Kvinde i badekar" er et vendepunkt for mit kunstneriske udtryk. Jeg havde gået med ideen i hovedet længe, men jeg tænkte ikke på det som et muligt motiv. På et højskole ophold i 2020 fik jeg modet ved at være i det kreative miljø og have tiden til at begive mig ud i et så stort og krævende projekt. Det var første gang, jeg malede realisme i denne skala, og første gang jeg malede vand. To ting, der krævede meget af mig teknisk men også personligt, i troen på at det kunne lykkedes. Da jeg satte sidste strøg på maleriet fyldtes jeg af glæde og stolthed. Det markerer vendepunktet for, at jeg nu tør kaste mig ud i store malerier med udfordrende motiver med en tro på, at det nok skal ende et spændende sted.

Interesseret i et lignende værk? Kontakt mig